Skal du bruge et eller flere fag på AVU-niveau? Har du ikke tid eller lyst til at følge fast ugentlig undervisning? Har du brug for at starte midt på året? Så er flex måske noget for dig!
Hvad er flex?
Flex er en mulighed for at følge et eller flere fag uden at skulle følge undervisning til faste tider og uden at have en klasse. Som flexkursist arbejder du derhjemme ved computeren, du har en individuel studieplan og du bestemmer selv hvornår du vil lægge dit arbejde med faget. Du kan starte når du vil og du modtager personlig feedback fra din lærer efterhånden som du afleverer opgaver.
Flexundervisning er IT-baseret. Du får adgang til undervisningsmaterialet fra skolens konferencesystem. Opgaver og øvelser skal afleveres online og du modtager primært din lærers vejledning og feedback gennem konferencesystemet.
Hvilke forudsætninger skal man have for at kunne blive flexkursist?
- Du skal opfylde de almindelige adgangskrav til de forskellige fag og niveauer
- Du skal have adgang til en pc og internettet hjemmefra
- Du skal kunne bruge tekstbehandling (f.eks. Word) på almindeligt niveau
- Du skal kunne arbejde på egen hånd
- Du skal kunne modtage og arbejde videre med skriftlig feedback
Det får du som flexkursist:
- Mulighed for at tage et eller flere fag i dit eget tempo
- Mulighed for at påbegynde et fag på et hvilket som helst tidspunkt på året
- Mulighed for at tage eksamen på samme vilkår og niveauer som kursister der følger almindelig undervisning
- En individuel studieplan og personlig feedback
- Ret til SU hvis du har fag/timer nok og er studieaktiv, det vil sige at du følger den aftalte studieplan
- En introduktion til VUCs IT-system
- Obligatoriske minikurser og værkstedstimer på VUC
- Mulighed for at søge hjælp på VUCs studieværksted
Følgende kurser udbydes på AVU
- Dansk
- Matematik
- Engelsk
Du kan ikke få SU udelukkende til flexundervisning. Du skal have mindst et fremmøde-fag.
Tal med studievejledningen om hvilke fag du kan vælge og hvornår du kan starte.

