Printervenlig version


Fødevarepakken

Vil du være fødevareteknolog? Mangler du nogle hf-fag?
VUC Roskilde har et ½-årigt forkursus, hvor du kan kvalificere dig til at søge optagelse på fødevareteknologuddannelsen i 2013.

Forkurset

Hf-forløbet består af:
•    Biologi niveau C, 6 timer pr. uge
•    Kemi niveau C, 6 timer pr. uge
•    Matematik niveau C, 10 timer pr. uge

Undervisningen

Foregår på VUC´s Roskildeafdeling og varetages af lærere fra VUC.
Undervisningen følger hf-bekendtgørelsens krav og afsluttes med eksamen.

Bøger udlånes gratis af VUC.

Optagelseskrav til forkurset

  • 9 måneders erhvervserfaring
  • Grundskoleforudsætninger svarende til 10. klasse i dansk, engelsk og matematik

Optagelse på forkurset sker i samarbejde med ErhvervsAkademi Sjælland – Campus Roskilde efter en personlig samtale.

Optagelseskrav til Fødevareteknologuddannelsen

Der stilles krav om gode dansk- og engelskkundskaber for at blive optaget på fødevareteknologuddannelsen. Det er ErhvervsAkademi Sjælland, der, afgør om øvrige optagelseskrav er opfyldt.  

Pris

Kr. 1350,00 som tilbagebetales efter bestået eksamen.

Støttemuligheder

Under forkurset er der mulighed for at søge følgende:
•    SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte)
•    SU (Statens Uddannelsesstøtte)
•    Dagpenge (Jobcentret)
.

Fødevareteknologuddannelsen på ErhvervsAkademi Sjælland

Fødevareteknologuddannelsen i Roskilde er en 2-årig akademiuddannelse, der kan føre til beskæftigelse inden for fødevareindustrien og fødevarekontrollen.

Undervisningen
Undervisningen er inddelt i temaer. Til hvert tema udarbejdes en opgave, som de studerende arbejder med i grupper. Opgaven kobler teori og praktisk arbejde. Undervejs vil der være undervisning, som forklarer det, der sker under det praktiske arbejde.

Virksomhedspraktik og afsluttende eksamensprojekt
I praktikken skal den studerende ud i virksomhederne og afprøve sine færdigheder. Den studerende kan indgå i det daglige arbejde eller løse en projektopgave. ErhvervsAkademiet har samarbejde med flere fødevareindustrier.
I forlængelse af praktikken skal den studerende lave sit afsluttende eksamensprojekt, som er en stor selvstændig opgave. Det er en fordel, hvis projektet laves i samarbejde med en virksomhed.

Beskæftigelsesmulighed
Hvis du vælger studieretningen fødevareteknolog har du mulighed for at få ansættelse som f.eks. produktionsplanlægger, fødevareudvikler eller fødevarekontrollant.

Flere informationer om uddannelsen kan findes på www.ucr.dk