FVU - Forberedende Voksenundervisning
Vil du gerne blive bedre til at læse, skrive og regne?
Det koster ikke noget!
Mange voksne har brug for at kunne læse, skrive og regne bedre i dagligdagen. Derfor tilbydes der gratis kurser bl.a. her på VUC Roskilde. Det sker på de tre afdelinger i Greve, Køge og Roskilde.
Tilbuddet er for alle over 18 år og foregår på små hold med højst 12 deltagere. Et FVU-kursus kan hjælpe dig i gang med en uddannelse eller gøre det nemmere for dig at hjælpe dine børn med lektierne.
Undervisningen omfatter to fag:
FVU-læsning og FVU-matematik
FVU-læsning
FVU-læsning er et gratis tilbud til alle, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive dansk. Undervisningen tager udgangspunkt i hverdagssituationer og i de ønsker, kursisterne har.
FVU-læsning er delt i 4 trin, men det er ikke nødvendigt at tage alle fire trin. Du kan begynde og slutte, hvor du vil. Hvert trin består af ca. 45 timer.
Inden du begynder på undervisningen, får du tilbudt en test, så du kommer på det rigtige trin.
Du kan gå til prøve efter hvert trin.
Du får ikke karakter, men bestået/ikke bestået.
I FVU-læsning lærer du:
- stavereglerne
- ordenes bøjninger
- fremmedord
- at skrive forskellige tekster
- at udfylde almindelige blanketter og arbejdssedler
- at forstå for eksempel brugsanvisninger, aviser og manualer
- studieteknik
FVU-matematik
FVU-matematik er et gratis tilbud til alle, som gerne vil blive bedre til at regne og bruge enkle matematiske regler.
Gennem undervisningen bliver du bedre til at forstå de tal, du møder i dagligdagen. Undervisningen tager udgangspunkt i hverdagssituationer og de ønsker, kursisterne har.
FVU-matematik er inddelt i 2 trin. Du kan gå til prøve efter hvert trin.
Inden du begynder på undervisningen, får du tilbudt en test, så du kommer på det rigtige trin.
Du får ikke karakter, men bestået/ikke bestået.
I FVU-matematik lærer du:
- at lægge sammen, trække fra, gange og dividere
- at forstå og regne med kommatal
- at forstå og bruge brøker som ¼ og ½
- at forstå og regne med procenter, fx 10%, 25%, 50%
- at aflæse, forstå og fremstille enkle tabeller og diagrammer
- at overskue og tegne mønstre og figurer
- at omregne fra fremmed valuta til danske kroner
- at måle og beregne arealer og rumfang og meget mere

