Lærerpakken
Vil du være lærer? Mangler du nogle hf-fag?
Køgeafdelingen på VUC Roskilde har et-årigt kursus, hvor du
kan kvalificere dig til at søge optagelse igennem kvote 2 på
læreruddannelsen.
For at få adgang til at søge igennem kvote 2 skal du have mindst tre
hf-fag.
Som udgangspunkt skal du have dansk på A-niveau og engelsk på Bniveau.
Det tredje fag kan vælges mellem følgende:
• biologi niveau B
• historie niveau B
Tredje fag vælges i samarbejde med studievejledningen. De fag du
vælger på lærerpakken, bestemmer, hvilke fag du har mulighed for at
læse på læreruddannelsen.
Undervisningen
• foregår på VUC’s Køgeafdeling
• varetages af hf-lærere
• følger hf-bekendtgørelsens krav
• afsluttes med eksamen
• er tilrettelagt som enkeltfagskursus
Bøger udlånes gratis af VUC Roskilde.
Optagelseskrav til kurset
Grundskoleforudsætninger svarende til 10. klasse i
dansk, engelsk og matematik.
Lærerpakken findes også på vores Roskildeafdeling.
Optagelseskrav til læreruddannelsen
Du skal være fyldt 25 år, have en erhvervsuddannelse og have
bestået de tre fag i lærerpakken. Dansk på A-niveau og øvrige linjefag
på B-niveau skal være bestået med karakteren 7. Derudover skal
billedkunst, musik og drama på C-niveau også være bestået med
karakteren 07.
Kvote 2 ansøgningsfristen er d. 15. marts.
Pris
Kr. 450,- per fag. Tilbagebetales efter bestået eksamen.
Støttemuligheder
Under forkurset er der mulighed for at søge følgende:
• SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte)
• SU (Statens Uddannelsesstøtte)
• Dagpenge (Jobcentret)
Læreruddannelsen i Roskilde ved UCSJ
Læreruddannelsen i Roskilde er et 4-årigt fuldtidsstudium, der giver
dig både et teoretisk og et praktisk grundlag til at støtte elever i
deres udvikling af faglige, sociale og demokratiske kompetencer.
Som lærerstuderende får du masser af muligheder for at udvikle
dine undervisningskompetencer gennem uddannelsens faste
praktikperioder.
Med en færdiggjort læreruddannelse kan du kalde dig
professionsbachelor.
Uddannelsen består af 2-3 linjefag, tre pædagogiske fag (psykologi,
pædagogik og almen didaktik) samt faget KLM(kristendomskundskab/
livsoplysning/medborgerskab) og praktik. Du vælger selv, hvilke
linjefag du vil specialisere dig i, og om du vil uddanne dig til
fortrinsvis at undervise de yngste eller de ældste elever i folkeskolen.
Undervisningen veksler mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik.
Uddannelsen afsluttes med bacheloropgave.
Der er flere måder at gennemføre læreruddannelsen i Roskilde på. Der
tilbydes undervisning på den ordinære læreruddannelse, som e-læring
eller som skolebaseret læreruddannelse. Du kan høre mere om de
forskellige muligheder ved at henvende dig på læreruddannelsen i
Roskilde eller klikke på: ucsj.dk/uddannelser/laerer/

