Printervenlig version


2-årig HF

Optagelse og adgangskrav

Adgangskrav

For at blive optaget på en 2-årig HF er der visse formelle krav, du skal opfylde. Du kan søge optagelse, hvis du opfylder kravene i model A eller B.

Model A - Eksamen fra folkeskolen

  • 10. klasse i dansk, matematik, engelsk
  • 9. klasse i fysik-kemi
  • 2-4 års undervisning i tysk eller fransk

Model B - Almen voksenprøve på AVU

  • D-niveau i dansk  / dansk som andetsprog, matematik, engelsk
  • Naturvidenskab G/D
  • Et af fagene: historie, samfundsfag, tysk eller fransk

Alternativ optagelse

Hvis du ikke opfylder de formelle krav, kan du stadig søge om optagelse, men så skal du til optagelsesprøve.

Tilmelding

Når du søger optagelse i en 2-årig HF klasse, skal du altid lave en skriftlig ansøgning. Du kan finde det via www.optagelse.dk

Efter 1. marts 2012 skal du sende ansøgningsskemaet direkte til VUC Roskilde.

OBS! Du skal medsende kopier af alle dine eksamenspapirer. Det kan være 9. og 10. klasses afgangsprøve fra folkeskolen, prøver fra AVU, standpunktskarakterer, beviser fra andre skoler mm. Hvis du ikke medsender dokumentation, kan vi ikke acceptere din ansøgning.

Tidsplan

Neden for finder du relevante datoer for optagelsesproceduren. Alle modtager svar om optagelse. Ansøgere, som enten ikke opfylder de formelle krav eller som er erklæret ikke uddannelsesparat, bliver indkaldt til prøve.

 

Søgt optagelse inden:

15. marts

15. maj

1. august

Svar om optagelse:

16. april*

15. juni

13. august

Besked om prøvedato:

Uge 15

Uge 22

6. august

Optagelsesprøve

Uge 16

Uge 23

Uge 32

*På grund af påsken vil de, der skal til prøve, først få svar om optagelse d. 23. 4.

Valgfag

Man skal have et kreativt fag første år og kan vælge mellem billedkunst, drama og musik.

Valgfag 1. HF:

Du kan vælge højst ét valgfag på 1. år blandt følgende fag:

  • filosofi C
  • fysik C
  • psykologi C
  • spansk B (løber over to år)
  • tysk fortsætter C

Du kan dække kravene til valgfag ved at tage to valgfag på C-niveau og et på B-niveau. Hvis du vil gøre det, skal du tage et af de ovennævnte valgfag første år.

Du kan også dække kravene til valgfag ved at tage to valgfag på B-niveau.
Hvis du vil tage B-niveau i fysik / musik /psykologi / spansk skal du vælge det pågældende fag første år.

Hvis du vil tage B-niveau i fagene: biologi, kemi, matematik, religion og samfundsfag, skal du først vælge fagene på andet år.

Den 2-årige HF-uddannelse på VUC er gratis.

Den 2-årige hf på VUC Roskilde     

  • Der er ca. 32 ugentlige undervisningstimer om ugen, og undervisningen ligger fortrinsvis mellem kl. 8.10 og 16.10.
  • Der er stamklasser i de obligatoriske fællesfag. Valgfagene læses sammen med enkeltfagskursister. Arbejdsformer er bl.a. klasseundervisning, par- og gruppearbejde, projektarbejde og mundtlige og skriftlige fremlæggelser. IT inddrages i undervisningen.

Hvad er VUC?

VUC er et VoksenUddannelsesCenter. VUC er en levende skole, hvor voksne går til undervisning både dag og aften.

Her kommer alle slags mennesker for at lære noget. Der er respekt for den enkeltes måde at lære på, og kursisterne har medindflydelse på undervisningen.

Det får du også på VUC:

  • Inspirerende studiemiljø
  • Gratis lån af bøger
  • Mange pc-arbejdspladser med adgang til Internet og trådløst netværk
  • Studieværksted og mediatek med arbejdsro og lektiehjælp
  • Aktivt kursistmiljø med kursistcafé, kor og kursistråd
  • Mulighed for at modtage SU

HF – Højere Forberedelseseksamen

  • Giver dig adgang til videregående uddannelser
  • Er en fleksibel uddannelse med mange arbejdsformer og stor selvstændighed
  • Kan tones efter dine særlige interesser og behov
  • Kombinerer det faglige med det tværfaglige

2-årig hf er for dig som f.eks.: 

  • Har været væk fra uddannelse i et eller flere år
  • Er sprunget fra en ungdomsuddannelse og vil i gang igen 
  • Vil supplere en erhvervsuddannelse med hf 
  • Lægger vægt på et seriøst læringsmiljø med engagerede undervisere
  • Ønsker et højt fagligt niveau
  • Ønsker selv at kunne tone dine valgfag blandt en bred vifte af muligheder