Lærerpakken
Vil du være lærer? Mangler du nogle hf-fag?
VUC Roskilde har et-årigt forkursus i 2013/2014, hvor du kan kvalificere dig til at søge optagelse igennem kvote 2 på læreruddannelsen.
For at få adgang til at søge igennem kvote 2, skal du have mindst tre hf-fag.
Som udgangspunkt skal du have dansk på A-niveau og engelsk på B- niveau.
Det tredje fag kan vælges mellem følgende:
• Billedkunst niveau C
• Biologi niveau B
• Historie niveau B
Tredje fag vælges i samarbejde med studievejledningen, de fag du vælger på lærerpakken, bestemmer, hvilke fag du har mulighed for at læse på læreruddannelsen.
Undervisningen
Foregår på henholdsvis VUC´s Roskildeafdeling og Køgeafdeling.
Undervisningen varetages af lærere fra VUC.
Undervisningen følger hf-bekendtgørelsens krav og afsluttes med eksamen.
Undervisningen er tilrettelagt som enkeltfagskursus.
Bøger udlånes gratis af VUC.
Optagelseskrav til forkurset
Grundskoleforudsætninger svarende til 10. klasse i dansk, engelsk og matematik.
Du skal have en erhvervsuddannelse.
Optagelseskrav til Læreruddannelsen
Du skal være fyldt 25 år, have en erhvervsuddannelse og have bestået de tre fag i lærerpakken. Dansk på A-niveau og øvrige linjefag på B-niveau skal være bestået med karakteren 7. Derudover skal billedkunst, musik og drama på C-niveau også være bestået med karakteren 07
Pris
Kr. 450 per fag, med undtagelse af billedkunst, der koster kr. 1100,00.
Støttemuligheder
Under forkurset er der mulighed for at søge følgende:
• SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte)
• SU (Statens Uddannelsesstøtte)
• Dagpenge (Jobcentret)
Læreruddannelsen i Roskilde ved UCSJ
Læreruddannelsen i Roskilde er et 4-årigt fuldtidsstudium, der giver dig både et teoretisk og et praktisk grundlag til at støtte elever i deres udvikling af faglige, sociale og demokratiske kompetencer. Som lærerstuderende får du masser af muligheder for at udvikle dine undervisningskompetencer gennem uddannelsens faste praktikperioder.
Med en færdiggjort læreruddannelse kan du kalde dig professionsbachelor.
Uddannelsen består af 2-3 linjefag, tre pædagogiske fag (psykologi, pædagogik og almen didaktik) samt faget KLM(kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab) og praktik. Du vælger selv, hvilke linjefag du vil specialisere dig i, og om du vil uddanne dig til fortrinsvis at undervise de yngste eller de ældste elever i folkeskolen. Undervisningen veksler mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik. Uddannelsen afsluttes med bacheloropgave.
Der er flere måder at gennemføre læreruddannelsen i Roskilde på. Der tilbydes undervisning på den ordinære læreruddannelse, som e-læring eller som skolebaseret læreruddannelse. Du kan høre mere om de forskellige muligheder ved at henvende dig på læreruddannelsen i Roskilde eller klikke på: http://ucsj.dk/laereruddannelsen/laerer/.

