Luft under vingerne

27.02.2017
En temadag med sund mad for tarmen, papirfugle, kunst og luftpost

Det summede med snak og begejstrede kursister på den årlige temadag "Luft under vingerne". Der var på træværksted, luftballoner med flaskepost, træværksted, madlavning, kunst og kunstige geysere.

Kreative workshops
Af andre workshops kunne kursisterne tage på fugletur til Gundsømagle Sø eller udfordre højdeskrækken og rapelle fra 3. sal i Algade.  Det vakte også stor opsigt, hvor folk på gågaden stoppede og kiggede op.

Der blev lavet sedler og lagt i VUC vandflasker, som blev sendt op med heliumballoner. Når og hvis ballonerne findes er der sedler indeni flaskerne med en e-mail adresse til VUC – så kursisterne venter spændt på svar. 

I fysik blev der bygget og afprøvet geysere, kursisterne dystede i hvem der fik geyseren til at flyve højest. Der blev arbejdes med personkarakteristik ud fra filmen ”Festen”.

Kursisterne foldede, klippede og syede forskellige fugle. Der blev malet, tegnet og skrevet digte i billedkunst.

Der blev lavet QR koder og skattejagt. Produceret sund mad for tarmen, og kursisterne lærte om hvad internettet gør ved vore hjerner.

Overalt var det glade og begejstrede kursister, der var kreative og legede med temaet luft og lærte på en anderledes måde. Et stort hit med bilfri skolegård, så der var plads til fremvisninger og forsøg for de ca. 500 kursister.

 

 

 

Jeg er i gang med at lave min første kniv. Det tager sin tid, måske et par timer. Egentlig vil jeg gerne lave en grydeske, så jeg kan bruge den til min mad derhjemme, siger Marie Olsen