Historie

Historie - AVU

Historie D er på 60 timer

Historie er et kundskabsfag, som beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge i Danmarks historie. Hvor det er relevant inddrages et lokalt, et europæisk og/eller et globalt perspektiv.

Formålet med undervisningen er,

  • at kursisten får kendskab til det danske samfunds- og kulturliv og den udvikling, der har formet samfundet
  • at kursisten opnår viden om, hvordan mennesker har levet sammen, og lærer at tolke spor, den historiske proces har efterladt
  • at styrke kursistens mulighed for og interesse i at anvende historisk viden som baggrund for at forstå nutidens samfund.

Målet med undervisningen er, at kursisten

  • kan redegøre for væsentlige udviklingslinjer og centrale begivenheder og institutioner i Danmarks historie
  • kan demonstrere kronologisk overblik
  • opnår kendskab til samspillet mellem natur, individ og samfund i en historisk sammenhæng
  • kan forholde sig kritisk og nuanceret til en historisk fremstilling
  • kan anvende historisk viden i nutidsperspektiv
  • kan skabe sig overblik over et stof, strukturere og formidle det på en sammenhængende måde

Der afholdes en mundtlig prøve. Der gives én karakter.