1-årig pakke/Iværksætter

Iværksætter-hf

Du tager en et-årig hf-pakke tilrettelagt som enkeltfagsforløb med tæt kontakt til det lokale iværksættermiljø og erhvervsliv.

I samarbejde med bl.a. lokale iværksættere, Selvstarter.nu og det lokale erhvervsliv.

Iværksætter-hf er et nyt skud på stammen her på VUC Roskilde med fokus på at starte sin egen virksomhed. Du tager en et-årig hf-pakke, tilrettelagt som enkeltfagsforløb, med tæt kontakt til det lokale iværksættermiljø og erhvervsliv. Du bliver undervist i tæt samarbejde med såvel andre iværksættere som det lokale erhvervsliv. Du tager en række centrale hf-fag, bl.a. dansk, engelsk og matematik, i et et-årigt forløb og med fokus på samtidig at arbejde med og udvikle din iværksætter-idé. Du har, ud over de ugentlige timer, en praktisk orienteret iværksætterdag, hvor du dels får input til dit eget projekt, dels kommer på virksomhedsbesøg og dels deltager i forskellige netværk for iværksættere.

Iværksætter-hf indeholder:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Innovation C
  • Erhvervsøkonomi C

Hvorfor vælge Iværksætter-hf?

  • Du udvikler din idé i tæt kontakt med lokale aktører
  • Du får adgang til faglærere undervejs i processen
  • Du lærer om kommunikation med potentielle kunder
  • Du arbejder i netværk med andre iværksættere
  • Professionelle workshops
  • Iværksætter-erfaringer
  • Udviklingsstrategi
  • Virksomhedsplan
  • Økonomi
  • Virksomhedsbesøg
  • Mulighed for praktikforløb

Optagelse Grundskoleforudsætninger svarende til 10.klasse, samt mindst 1 år ude af skolen. Mangler du 10.klasse kan du også tage den på VUC Roskilde. Pris 4450 kr. for undervisning. Ved bestået HF-eksamen får du tilbagebetalt det samlede beløb for undervisningen.

Støttemuligheder

Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Ansøgning og optagelse

Yderlige information ved henvendelse i studieservice.