Filosofi

Filosofi C

Uddannelsestiden for filosofi C på 90 lektioner.

3 timer om ugen for et et-årigt forløb, 6 timer for et halvårligt.

Faglige mål

Du skal lære at:

  • genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
  • forstå og bruge filosofiske problemstillinger og teorier om fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur, inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
  • demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers og teoriers idehistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
  • redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
  • forstå og bruge begrebslige definitioner og distinktioner
  • forstå og bruge elementær argumentationsteori
  • indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
  • genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
  • skelne mellem forskellige vidensformer og vidensnormer (eksakte, empiriske, hermeneutiske, praktiske), sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder

Undervisningens indhold

Filosofi handler om de forestillinger og metoder, som ligger til grund for forskellige tilgange til verden. Faget handler bl.a. om, hvordan filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser indgår i humanistiske, samfunds- og naturvidenskabelige fag.

Kernestoffet er:

  • væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi
  • væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi
  • elementær argumentationsteori
  • en elementær filosofi- og idehistorisk oversigt over de væsentligste perioder: antikken, renæssancen, oplysningstiden og moderne tid

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

 

Undervisningen

Undervisningen er organiseret i to til fem emneforløb, der tilsammen berører det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige fagområde. I forbindelse med mindst et af emneforløbene skal klassen på egen hånd finde, analysere og diskutere filosofiske tekster eller andet materiale med filosofisk indhold. Arbejdet, der foregår i grupper, afsluttes med, at I fremlægger for resten af holdet. It indgår som redskab i undervisningen.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve på grundlag af en kendt tekst.

Eksamen varer ca. 24 minutter med ca. 48 minutters forberedelsestid