Naturgeografi

Naturgeografi B (kun som E-learning)

Identitet og formål

1.1 Identitet

1.2 Formål

Naturgeografi er et naturvidenskabeligt fag, som arbejder emneorienteret.

Naturgeografi B skal give eleven en studieforberedende baggrund for en analytisk stillingtagen til samfundets og menneskets udnyttelse af naturen.

Eleven skal lære at anvende geofaglige metoder. Geofaglig er et samlet udtryk for den række af geografiske discipliner fra naturgeografi, geologi og samfundsgeografi, der indgår i faget naturgeografi/geografi i ungdomsuddannelserne.

  1. Faglige mål og fagligt indhold

I arbejdet med de faglige mål (faglige kompetencer) og det faglige indhold (kernestof) er det væsentligt at understrege, at det er gennem arbejdet med emner inden for kernestof og supplerende stof, at det bliver muligt for eleven at opøve de krævede kompetencer.

Målet med undervisningen er derfor ikke blot at dække fagets kernestof og supplerende stof, men at tilrettelægge uddannelsestiden på en sådan måde, at eleven får mulighed for at tilegne sig de faglige mål.

Fagets tre metodiske tilgange til at opnå de faglige mål er:

  • Den generelle hypotetisk-deduktive metode, hvor data, observationer og målinger indgår i forklaringer af enkeltfænomener eller delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, analyseres og fortolkes og sættes ind i overskuelige sammenhænge.
  • Den induktive naturhistoriske metode, hvor data, observationer og målinger benyttes til at beskrive, analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser.
  • Den problemformulerende metode, hvor væsentlige geofaglige problemstillinger indkredses i analysen af naturen og menneskets omgivelser.

2.1 Faglige mål

Læreplanens faglige mål afspejler anbefalingerne fra rapporten ”Fremtidens naturfaglige uddannelser”(Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 7, 2003), hvor der opereres med følgende naturfaglige kompetencer: empiri-, repræsentations-, analyse-, modellerings- og perspektiveringskompetencen.

Hertil er så føjet kommunikationskompetencen, som er fælles for hele fagrækken.

Herved sikres en parallelitet mellem de naturvidenskabelige fag, og således etableres bl.a. forudsætningerne for samarbejdet.

”Eleverne skal kunne:”

Empirikompetencer

- ”identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge  planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener”

 Repræsentationskompetencer

  •  ”opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn”

Analytiske kompetencer

  • ”ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
  • udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge
  • indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser”

Modelleringskompetencer

  • ”forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden”

Perspektiverings- og kontekstkompetencer

  • ”analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag”

Kommunikationskompetencer

  • ”indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer
  • formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner.”

Det sidst tilføjede faglige mål sammenfatter fagets identitet og metoder. Dette faglige mål er blandt andet tilføjet, så eleverne gennem arbejde i faget med disse områder får styrket tilgangen til almen studieforberedelse med en geofaglig ballast

  • demonstrere vinden om fagets identitet og metoder

Af de faglige mål fremgår det tydeligt, at de er skærpede i relation til C-niveauet, og at B-niveauet kræver større selvstændighed af eleven m.h.t. såvel form som indhold. Det studieforberedende, det analytiske og det kritisk vurderende indhold i faget er trådt i forgrunden.

I planlægningen af uddannelsestiden på det enkelte hold er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke specifikke faglige mål det valgte emneforløb udvikler hos eleven. Alle de faglige mål kan ikke altid indøves under det enkelte emneforløb, og der må således overvejes en samlet fordeling og progression igennem alle forløbene.

Enkelte faglige mål vil alene kunne evalueres i den daglige undervisning og i den løbende evaluering.

De faglige mål medfører, at uddannelsestiden tilrettelægges således, at undervisningen foregår i forskellige læringsrum, dels i klasserummet, dels i studierummet og dels i praksisrummet. Geografer har tradition i undervisningen for at tilrettelægge og udføre længerevarende feltarbejde, studieture og projektarbejder, og der arbejdes kontinuert med at videreudvikle og indarbejde både det korte feltarbejde og det eksperimentelle arbejde.

2.2 Kernestof

”Globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden danner rammen for naturgeografi B. Fagets kerne er en sammenhængende stofkredsløbs- og energistrømbaseret forståelse af ”Jord-systemet”, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår.

Der lægges vægt på forskellige samfunds natur- og resursegrundlag og deres forvaltning heraf.

Kernestoffet bør ikke opfattes og behandles som adskilte discipliner men integreres i de aktuelle emner, som holdet har besluttet sig for at arbejde med.

Bemærk at rammen for de valgte emner er globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden, fokus er Jordens sammenhængende kredsløb fx kulstofkredsløbet, og perspektivet er forskellige samfunds natur- og ressourcegrundlag og deres forvaltning heraf.

Der kan arbejdes med kernestoffet sær- eller fællesfagligt. Samarbejdet med andre fag kan være inden for det naturvidenskabelige grundforløb, i almen studieforberedelse, i studieretningen eller andre sammenhænge.

Punktet om Jordens, livets og landskabernes (…) kan læses dels som Jordens evolutionære og geologiske udvikling og dels som menneskets indvirkning på udformningen af Jordens udviklingsprocesser og udviklingshistorie.

Analyse og tolkning af rumlige mønstre bør være indeholdt i de emneforløb, der arbejdes med.

GIS er på B-niveauet blevet et obligatorisk redskab i undervisningen.

Tidligere pensumopgivelsers faste sidetal er fjernet, og materialet til de enkelte emner kan nu frit sammensættes af forskellige materialetyper inklusiv elevernes empiribaserede arbejde.

3.2 Arbejdsformer

Kravet om emneorienteret tilrettelæggelse medfører, at der fra starten skal være fokus på samspillet mellem arbejdsform og læring. Undervisningens indhold vil være styrende for, om der i den enkelte time vælges en deduktiv eller induktiv tilgang. Klasseundervisning vil veksle mellem forelæsning, foredrag, fælles gennemgang, diskussioner og par-, gruppe- og individuelt arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges på en måde, der fremmer elevernes metakognition om læring, og som giver dem indsigt i forskellige arbejdsformers og læringsrums betydning for læringsprocessen. De skal trænes i de geofaglige arbejdsmetoder og nå frem til at kunne deltage i valg af arbejdsform og metodisk tilgang til emnebehandlingen. Sideløbende hermed skal de lære selv at fremsætte fagspecifikke problemformuleringer og arbejde projektorienteret.

Eleverne skal opleve, at teori og virkelighed integreres.

  1. Evaluering

4.1 Den løbende evaluering

Med indførelse af lærerteam er der sat fokus på den enkelte elevs læringsmål og læringsproces. Da evalueringen omfatter såvel faglige som studiemæssige kompetencer, vil faglæreren ofte indgå i dette samarbejde. De aftaler om indsatsområder, evalueringssamtalen munder ud i, kan omfatte værkstedsundervisning og lektiecafé som et ekstra træningsrum, eleven kan udnytte til at forbedre sine kvalifikationer - faglige som almene.

Den løbende evaluering er procesorienteret og giver mulighed for, at lærer og elever i fællesskab kan justere den videre planlægning af indhold og metode i undervisningen. Evalueringsformen – og hyppigheden – varierer og vil ofte være afstemt efter den enkelte skoles målsætninger på området. Men også her bør der medtænkes progression mht. form og krav til elevernes reflektionsevne. Evaluering vil typisk finde sted efter afslutning af et emne, og det overordnede formål vil være at afdække, om de faglige mål er formidlet klart, om læringen har fundet sted, og om arbejdsformerne er afpasset emne- og materialevalg.

4.2 Prøveform

Grundlaget for den mundtlige prøve er klassens undervisningsbeskrivelse. Den uddybende opgavetekst kan f.eks. være formuleret i fokuspunkter, der støtter og inspirerer eksaminanden i arbejdet med at besvare den stillede opgave.

Opgavernes titler med uddybende opgavetekst, men ikke bilag/materialer skal være kendt af eksaminanderne senest 5 dage før prøven; dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Eksaminator aftaler med eleverne, hvor og hvordan de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside.

Eksaminanden trækker ved lodtrækning min. 24 timer før prøven en skriftligt formuleret opgave, der støttes af en bilags/materialesamling indeholdende kendt og ukendt materiale. Med ukendt materiale menes materiale, der ikke er anvendt i uddannelsestiden.